I Videnscentret Fertility Care er et af deres vigtigste budskaber at leve et meningsfuldt liv – både undervejs, og når du er ude på den anden side. I et liv med eller uden børn.
”Vi anbefaler, at du laver en plan for, hvad du vil have tiden til at gå med i ventetiden. Hvad er meningsfyldt for dig? Husk selvomsorg og pas på dig selv,” siger Mille Duzenius.
Og skulle du være en af dem, for hvem drømmen om børn ikke bliver realiseret, vil der formentlig altid være et hul inde i dig, der ikke blev opfyldt. Pointen er ikke, at vi skal over sorgen. For vi slipper ikke af med den. Men vi kan lære den at kende og med tiden finde accepten til at drage videre i livet - uden børn - men med både kærlighed og mening.
Det vigtigste er at lære sin sorg at kende. Og ikke at bære den alene.
Brug for hjælp? Kontakt Videnscentret Fertility Care
Videnscentret Fertility Care kan kontaktes både på mail og telefon og har også netværk for permanent ufrivilligt barnløse.
Læs mere og kontakt Videnscentret Fertility Care her:












