Find sæddonor

Screening

Screeningsprogram

Vores screeningsmetode er grundlaget for hele vores eksistensberettigelse som sædbank. Den har været omdrejningspunktet for vores virksomhed siden starten i 2004, og vi ændrer og opdaterer den løbende. Vores screeningsprogram overholder de nationale regler og opfylder og overgår EU's krav til screening.

Forklaring af donorgodkendelsesprocessen

Vidste du, at kun 5-7 % af de personer, der ansøger om at blive sæddonorer, bliver godkendt som donorer?

I denne video forklarer donorkoordinator Lilian vores donorgodkendelsesproces til Jo og Viv, et LGBT-par, der dokumenterer deres vej til forældreskab på Instagram.

Her får du svar på almindelige spørgsmål som "Hvor lang tid tager det at blive donor?" og "Hvad er de forskellige trin i donorgodkendelsesprocessen?”

Screeningsprogrammet

Når den potentielle sæddonor besøger sædbanken første gang, afgives en prøve. Vi tester sædkvaliteten og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.

Vores donorkoordinatorer afdækker sygdomme i sæddonors familie i tre generationer. Formålet er at sikre, at der ikke er historik med alvorlige arvelige sygdomme. Denne baggrund danner grundlag for godkendelse af sæddonoren af vores sundhedspersonale.

Sæddonoren rådgives om, hvad det betyder at være sæddonor i vores sædbank. Herunder ID release og No ID release sæddonor.

Endnu en sædprøve testes, og igen tjekkes sædkvaliteten og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.

Vores læger foretager en grundig fysisk sundhedsundersøgelse for at sikre, at donoren er sund og rask.

Der bliver taget blod- og urinprøver på sæddonor. Der testes for infektionssygdomme, genetisk recessive sygdomme og der laves en kromosomanalyse. Resultaterne evalueres og godkendes af vores Medical Team, som er kliniske genetikere.

Sæddonor gennemfører en personlighedstest, der inkluderes i hans profil.

Sæddonor modtager yderligere rådgivning, optager et lydinterview og laver en håndskreven note.

Endelig godkendelse af sæddonor sker af vores Medical Team.

Alle sæddonorer testes løbende, så længe de er sæddonorer hos os.

Til trods for vores omfattende screeningsmetode, kan risikoen for overførsel af genetisk/arvelig sygdom ikke fuldstændig elimineres. Den marginale risiko kan yderligere reduceres via gentest af kvinden. Læs mere om GeneXmatch.

Før

Hvad screener vi for, inden donoren bliver optaget?

I European Sperm Bank screener vi vores donorer for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme og seksuelt overførte smitsomme sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art.

Vores sæddonorer er udvalgt på baggrund af en række forskellige parametre i vores screeningsproces:

  • Kvaliteten af sæd og antal sædceller
  • Genetic Risk Assesment, baseret på helbredsoplysninger fra min. tre generationer med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom
  • Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand
  • Test for seksuelt overførte sygdomme
  • Genetiske test inkl. kromosomundersøgelse samt test af smitsomme sygdomme
  • Personlighedsvurdering

Kan en ansøger ikke godkendes i bare én af de listede kategorier, kan ansøgeren ikke være en del af vores sæddonorprogram.

Efter

Hvad sker der efter, at sæddonor er godkendt?

Efter en ansøger er godkendt som sæddonor i vores donorprogram, fortsætter vi med at teste ham for smitsomme sygdomme. Det gør vi hver tredje måned både ved hjælp af en serologisk test og NAT/NAAT -screening.

I tilfældet af at vi finder nogen former for infektioner, vil sæddonoren sættes i karantæne, til sygdommen er behandlet. Ved infektioner med hepatitis B, hepatitis C, syfilis, HIV I/II, HTLV I/II, Ebola bliver han diskvalificeret helt som sæddonor.

Ved hver enkelt donation afdækker vi desuden, om der er nye oplysninger, vi bør reagere på. Et eksempel er sæddonorens rejseaktivitet og hvis relevant, igangsætter vi yderligere undersøgelser for rejserelaterede infektioner.

Hvornår bliver donationerne frigivet?
Vi følger de nationale og internationale lovgivninger og sæddonorens enheder frigives først, når det er sikret, at han ikke havde nogle af de smitsomme sygdomme på de pågældende donationsdage.

Gennemgang af helbredshistorik

Under screeningsprocessen gennemgår vi donorkandidatens og hans familiemedlemmers helbredshistorik.

Formålet med gennemgangen er at minimere risikoen for, at en donor overfører en alvorlig sygdom til børn, der er undfanget med dennes sæd.

Vi taler med donorkandidaten og indsamler oplysninger om lidelser, der påvirker ham eller hans familiemedlemmer. Vores Medical Team og kliniske genetikere vurderer derefter sandsynligheden for, at en given sygdom er arvelig, eller om den er forårsaget af andre faktorer, såsom en usund livsstil (f.eks. rygning, dårlig kost, overdrevent alkoholforbrug).

Som en del af godkendelsesprocessen skal donorkandidaten også gennemgå en fysisk undersøgelse hos en specialuddannet praktiserende læge.

Hvis vores Medical Team konkluderer, at der er en øget risiko for, at børn kan arve en alvorlig sygdom fra donorkandidaten, diskvalificeres han.

Vil du gerne have mere at vide?

Hvis du gerne vil have mere at vide om gennemgangen af helbredshistorikken, kan du downloade en PDF, der forklarer processen mere detaljeret.

Hvilke arvelige sygdomme screener vi for?

Vi godkender ikke ansøgere, hvis kromosomanalyser (karyotyper) viser usædvanlige resultater eller som viser sig at være bærere af en eller flere af følgende sygdomme:

  • Cystisk fibrose
  • Spinal muskelatrofi (AMS)
  • Seglcelleanæmi
  • Thalassæmi

Hvis vores sundhedspersonale vurderer, at en donor har en etnisk baggrund, der giveren højere risiko for at være bærer af specifikke lidelser, udvider vi vores omfanget af vores tests i overensstemmelse hermed.

Vi har tre udvidede testpaneler: et for mænd af jødisk etnicitet, et for mænd af færøsk etnicitet og et for mænd af fransk-canadisk etnicitet.

De specifikke sygdomme, en donor screenes for, vil altid fremgå af donorens journal.

Vores donorers CMV-status

CMV er en almindelig infektion, som de fleste mennesker får på et tidspunkt i deres liv. Vi tester regelmæssigt alle vores donorer for at bestemme deres CMV-status.

Hvad er CMV?

CMV (cytomegalovirus) er en herpesvirus, der overføres gennem spyt eller kropsvæsker. Det er en almindelig infektion, som de fleste mennesker får på et tidspunkt i deres liv.

Langt de fleste ​​CMV-infektioner er harmløse, og de fleste oplever ingen symptomer. Nogle mennesker kan udvikle lette symptomer, der minder om en forkølelse eller influenza. I sjældne tilfælde kan CMV forårsage helbredsproblemer for ufødte børn.

Når først en person er blevet inficeret med CMV, forbliver virussen i dvale i kroppen, men den er ikke smitsom. Virussen kan dog genaktiveres, hvis personens immunforsvar svækkes.

Risikoen for, at donorsæd overfører CMV til kvinder eller ufødte børn, er ekstremt lav. For en sikkerheds skyld kasserer vi alligevel donationer fra donorer med en aktiv CMV-infektion.

Sådan skelnes mellem en aktiv CMV-infektion og en i dvale

Vi tester regelmæssigt alle vores donorer for at bestemme deres CMV-status. Det gør vi ved at screene deres blod for de to typer CMV-antistoffer: IgM og IgG.

Når en person bliver inficeret med CMV, bekæmper kroppen virussen ved at producere antistofferne IgM og IgG (forkortelse for "immunglobulin M" og "immunglobulin G").

Hvad er IgM-antistoffer? Denne type antistoffer er til stede i blodet hos en person, der har en aktiv (ny eller reaktiveret) CMV-infektion, som kan smitte andre.

Hvis en donor tester positiv for IgM-antistoffer, kasserer vi de donationer, vedkommende har doneret i løbet af den periode, han har være aktivt inficeret med CMV. Vi er i stand til at gøre dette, fordi vi screener donorer regelmæssigt og ikke frigiver donationerne til salg, før testresultaterne er negative for en række infektionssygdomme, blandt andet CMV.

Hvad er IgG-antistoffer? IgG-antistoffer er til stede, hvis en person har haft en CMV-infektion på et tidspunkt i sit liv. Virussen er ikke aktiv – og dermed ikke smitsom – medmindre doners blod også indeholder IgM-antistoffer.

Oplysning om en donors CMV-status

Hvis du gerne vil kende en bestemt donors CMV-status, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller chat. Du finder vores kontaktoplysninger nederst på denne side.

Se hvilke sygdomme vi tester for

Undersøgelse via blodprøve

  • HIV I/II
  • HTLV I/II
  • Hepatitis B
  • Hepatitis C
  • Syfilis
  • CMV

Undersøgelse via urinprøve

  • Klamydia
  • Gonorre

Baseret på sæddonorens rejseaktiviteter vil han også blive testet for

  • Zika
  • West Nile Fever

Se hvilke typer af undersøgelser vi udarbejder

ABO - Rh blodtypebestemmelse.

Undersøgelserne viser sæddonorens antal og størrelse af røde blodlegemer, antal hvide blodlegemer, antal blodplader og blodprocent.

Undersøgelserne viser donors levertal, nyretal, kolesteroltal, jernniveau og blodsukker.

Gennemgang af helbredsoplysninger fra minimum tre generationer i donors familie med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom.

Kromosomundersøgelse og test for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme med autosomal recessiv arvegang.

Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand.

Test af seksuelt overførte sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art. Testen sker enten via blod- eller urinprøver.

Screening af dine gener

Minimer risikoen for 400+ sygdomme

Vi screener vores donorer grundigt, men som kommende mor påvirker dine gener også dit barns helbred. Ved at screene dine gener for arvelige sygdomme får du en større tryghed under din graviditet.