

Forældreskab findes i mange former, og i de senere år vælger flere og flere par af samme køn at få fertilitetsbehandling. Ifølge HFEA er antallet af par af samme køn, der får IVF, steget med 45 % fra 2019 til 2023.
De mest almindelige muligheder for fertilitetsbehandling omfatter IUI, ICI, IVF og gensidig IVF. Men hvilken type behandling er den rigtige for jer?
Uanset om I lige er begyndt at udforske jeres muligheder eller allerede overvejer behandling, vil det at forstå forskellene mellem disse metoder hjælpe jer med at træffe et informeret valg.
Dette blogindlæg forklarer, hvordan hver behandling fungerer, og skitserer, hvad I bør overveje, før I påbegynder jeres fertilitetsproces.
Der er forskellige måder at blive gravid med donorsæd, når I er et par af samme køn. Fire populære fertilitetsbehandlinger er intrauterin insemination (IUI), intracervikal insemination (ICI), in vitro befrugtning (IVF) og gensidig IVF.
Hver type behandling kommer med forskellige overvejelser såsom procedurer, kompleksitet og omkostninger. Det er som regel din læge eller fertilitetsklinik, der hjælper dig med at beslutte, hvilken behandling der er den rigtige for dig.
For at hjælpe dig med at få et overblik over dine muligheder, har vi samlet information om dem her.
IUI er ofte det første valg af behandling, hvis du eller din partner ikke har kendte fertilitetsudfordringer. Processen indebærer at placere donorsæd direkte i livmoderen omkring ægløsning. For nogle kan det være nødvendigt at tage medicin før tidspunktet for insemination.
Sammenlignet med IVF er IUI mere simpel og mindre invasiv. Det gør også proceduren mindre dyr. IUI har typisk lavere succesrater end IVF, men det er vigtigt at huske, at disse statistikker ofte inkluderer personer med fertilitetsudfordringer. Mange par af samme køn har en god ægreserve og ingen fertilitetsudfordringer.
En anden type insemination er ICI. Forskellen mellem ICI og IUI ligger i proceduren.
Hvis du får ICI-behandling, placeres donorsæd tæt på livmoderhalsen. Dette gør det muligt for sædceller at bevæge sig naturligt til livmoderen og æggelederne. Nogle gange er det nødvendigt at bruge fertilitetsmedicin, men det afhænger helt af din situation.
Da ICI efterligner processen ved naturlig befrugtning, kan det kræve flere behandlingsrunder.
Hvis du har oplevet flere mislykkede IUI-behandlinger eller ved, at du har fertilitetsudfordringer såsom blokerede æggeledere, PCOS eller endometriose, kan IVF være relevant for dig. Denne type behandling indebærer brug af hormonel medicin for at producere flere æg. Æggene hentes derefter ud og befrugtes i et laboratorium, før de placeres tilbage i livmoderen.
Generelt har IVF højere succesrater end andre typer fertilitetsbehandling, men det er også dyrere.
Gensidig IVF, eller delt moderskab, er en anden måde at blive gravid som et par af samme køn, hvor begge partnere kan føle sig forbundet med graviditeten. Æg hentes fra den ene partner og befrugtes som ved almindelig IVF. Når de har udviklet sig i laboratoriet, placeres de i den anden partners livmoder. Det betyder, at begge partnere er fysisk involveret i graviditeten – den ene donerer æggene, den anden bærer graviditeten.
Gensidig IVF kan være et godt valg for par af samme køn, men husk, at det ikke er tilladt i alle lande.
En spændende – og til tider overvældende – del af at starte en familie som par af samme køn er at vælge en sæddonor sammen. Der kan være mange ting at overveje, så det er en god idé at vælge et par kriterier, som I prioriterer.
For nogle par af samme køn er det vigtigt, at donoren ligner den ikke-biologiske forælder. For at gøre processen lettere kan I bruge værktøjer som Photo Match til at indsnævre jeres søgning.
Andre par prioriterer at fokusere på donorens baggrund eller personlighed – måske synes I, det er vigtigere at vælge en donor med en bestemt hobby.
Her er et godt tip: Lav en kortliste over donorer, så I har flere donorer at vælge imellem, hvis I får brug for at skifte donor under jeres fertilitetsbehandling
At vælge en sæddonor til jeres familie som par af samme køn betyder også, at I skal overveje, om I ønsker en ID Release- eller en No ID Release-donor.
Hvis I vælger en ID Release-donor, vil jeres barn kunne få oplysninger om donorens identitet, hvis barnet ønsker det, når det når myndighedsalderen. Det er ikke muligt med en No ID Release-donor
Valget mellem ID Release- og No ID Release-donorer handler ofte om, hvad der føles rigtigt for din familie. Det er en personlig beslutning, som det er værd at tage sig tid til at drøfte sammen. Husk dog, at reglerne for ID Release og No ID Release varierer fra land til land. I nogle lande er det kun ID Release-donorer, der er tilladt.
Hvis du er i tvivl om reglerne i dit behandlingsland, kan vi hjælpe dig med vejledning. Du kan også læse mere om processen med at starte en familie i vores guide for par af samme køn.
Når I har besluttet jer for at stifte familie, er næste skridt at planlægge, hvordan og hvornår I vil begynde behandling. Der er nogle ting, I bør overveje og være opmærksomme på, når I planlægger jeres rejse
En af de første ting, I som et par af samme køn skal finde ud af, er, hvem der skal bære barnet. Nogle par har allerede en klar præference, nogle vælger at bære en graviditet hver, hvis de ønsker flere børn, og andre beslutter ud fra medicinske forhold som alder, ægreserve eller det generelle helbred. Derfor er det en god idé at få lavet en fertilitetsvurdering, så I ved, om der er noget, I skal være opmærksomme på
Hør om, hvordan Laura og Eva valgte at starte deres regnbuefamilie.
Adgang til fertilitetsbehandling og juridiske forældrerettigheder for par af samme køn varierer fra land til land. At undersøge jeres muligheder og det juridiske landskab i jeres land er et vigtigt skridt i forberedelsen til jeres fertilitetsbehandling. Sørg for at tjekke lokale love vedrørende donortyper, aldersgrænser og anerkendelse af forældrerettigheder, især hvis I planlægger behandling i udlandet. Hvis du er usikker på din juridiske situation, kan du altid kontakte os for at få hjælp.
Læs Jo og Vivs historie, og hvorfor de var nødt til at rejse til udlandet for fertilitetsbehandling.
Fertilitetsbehandling kan indebære at tage fertilitetsmedicin for at stimulere ægløsning eller forberede kroppen på ægudtagning eller embryooverførsel. Det afhænger af din situation og den type behandling, du får. Hvis du har brug for fertilitetsmedicin som en del af din behandling, er det en god idé at være opmærksom på de bivirkninger, der kan opstå. Træthed, humørsvingninger og oppustethed er nogle af de fysiske bivirkninger, du kan opleve.
At være i fertilitetsbehandling kan også være en følelsesmæssig rutsjebane. Aftaler, beslutninger og ventetid kan fylde mentalt. Husk at tale om de fysiske og følelsesmæssige forandringer, og vær opmærksomme på at støtte hinanden, når det føles intenst. Åben kommunikation er afgørende, og nogle par finder det også hjælpsomt at tale med en fertilitetsrådgiver eller deltage i et onlinefællesskab for følelsesmæssig støtte.
En af de ting, du kan gøre for at forberede dig på fertilitetsbehandling, er at følge din menstruationscyklus. Tidspunktet for ægløsning er meget vigtigt, især ved procedurer som IUI, hvor sæd indsættes direkte i livmoderen på det mest frugtbare tidspunkt. Mange klinikker vil hjælpe dig med ægløsningstests, scanninger eller blodprøver, men at vide, hvornår du har ægløsning, kan gøre tingene lettere.
Kan to kvinder få et biologisk barn?
Med en fertilitetsbehandling kaldet gensidig IVF (eller delt moderskab) kan begge partnere spille en fysisk rolle i graviditeten. Den ene partner leverer ægget, og den anden bærer graviditeten.
Hvad koster det for to kvinder at få et barn?
Omkostningerne varierer afhængigt af typen af behandling og hvilket land du bliver behandlet i. IVF og gensidig IVF er ofte dyrere, fordi de indebærer ekstra procedurer og medicin. Du skal også huske omkostningerne til donorsæd og eventuelle rejseomkostninger, hvis du rejser til udlandet for behandling.
Kan en kvinde bære en anden kvindes barn?
Ja, det er netop det, der sker ved gensidig IVF. Den ene partner leverer ægget, og den anden bærer barnet. Det er en meningsfuld måde for begge partnere at tage del i rejsen – den ene som den biologiske forælder og den anden som den forælder, der har født barnet.
Kan man bruge donoræg?
Ja. Donoræg kan bruges, når ingen af parterne kan (eller ønsker at) bruge egne æg. Det kan være relevant, hvis begge partnere har lav ovariereserve, aldersrelateret infertilitet eller visse helbredstilstande.
Hvis I er klar til at tage det næste skridt, er vi her for at hjælpe. At udforske donorprofiler er en god måde at begynde at tænke på fremtiden og beslutte, hvad der betyder mest for jer som par.
Hos European Sperm Bank støtter vi alle familieformer, og uanset om I stadig overvejer jeres muligheder eller er klar til at gå videre, kan en gratis konsultation give klarhed og tryghed. Vores erfarne rådgivere guider jer gerne gennem processen og besvarer jeres spørgsmål.