Sædkvalitet
Normal og god sædkvalitet
Kvaliteten af sæd svinger fra mand til mand og fra dag til dag, og det er helt normalt. Alligevel er det godt at være opmærksom på, hvad der kan være årsag til både midlertidig og permanent nedsat sædkvalitet.
Der findes i dag ingen generel definition på, hvad god sædkvalitet er. WHO har en standard for, hvad normal kvalitet er:
- Sædvolumen: Min.1,5 ml
- Total antal af sædceller: 39 mio
- Koncentration af sæden: 15 mio/ml
- Progressiv motilitet: 32 % (dvs. antallet af levende celler, der bevæger sig fremad)
Kilde: WHO
Er du usikker på din egen kvalitet, kan du få testet din sædkvalitet.
Fertilitet
HVAD ER SÆDKVALITET?
Det kræver kun en enkelt sædcelle at blive gravid, men chancen er større, hvis sædkvaliteten er høj. Det er vigtigt at sædcellerne er mange, sunde og raske og kan svømme af sted til ægget.
Når vi hos European Sperm Bank afgør sædkvaliteten, er der derfor flere parametre, der afgør sædens kvalitet, fx:
- Antallet af levende sædceller (densitet)
- Cellernes bevægelighed (motilitet)
- Cellernes udseende (morfologi)
- Mængden af sæd i en prøve (volumen)
Her kan du læse mere om sædcellens anatomi.
Sædkvalitet
GODE RÅD
Med nogle simple tiltag kan mænd søge at forbedre deres fertilitet. Det er vigtigt at huske, at disse råd er generelle, og at de skal kombineres med en sund livsstil:
- Dyrk motion
- Ryg ikke
- Spis sundt
- Få mindst 8 timers søvn hver nat
- Skær ned på alkohol
- Undgå stoffer og anabolske steroider
- Dyrk ikke ubeskyttet sex
- Bliv regelmæssigt testet for seksuelt overførte sygdomme
Kilde: vidensraad.dk
Bliv sæddonor
Ansøg nu
Indtast dit fødselsår
Hvor vil du gerne donere?
Vælg dato for din aftale
Det er vigtigt, at du ikke har udløsning 48 timer inden du afgiver en sædprøve
Vælg et tidsrum
Desværre kan du ikke ansøge om at blive sæddonor
For at være sæddonor skal man være mellem 18 og 45 år gammel. Den sidste mulige dato for donation er dagen før en donor fylder 46. En donor skal donere i mindst et år, og da tiden til processering og screening af ansøgere skal tages i betragtning, modtager vi ikke ansøgninger, når der er mindre end 15 måneder til ansøgers 46 års fødselsdag. Vi beklager ulejligheden.
Kontaktinformation
Sædkvalitet
VED DU NOK OM SÆDKVALITET?
Vi arbejder med sæd hele dagen, hver dag. Sæd interesserer os ikke blot; det er hele vores fundament, og vi arbejder konstant på at forbedre kvalitet, sædtal og sædcellernes overlevelsesrate.
Nye studier viser, at mange mænd generelt ikke ved nok om infertilitet og særligt sæd.
Denne Canadiske undersøgelse af D. Daumler, P. Chan, K.C. Lo, J. Takefman og P. Zelkowitz om 700 mænd viste, ifølge Medical Daily, at deltagerne ”har begrænset viden om de forskellige faktorer, der forbindes med mandlig infertilitet”.
Det lader til, at fertilitet ikke er noget, mænd tænker over, før de en dag får at vide, at de har lav sædkvalitet. Dette sker som regel, når mændene beslutter sig for at starte en familie og oplever problemer med at gøre deres partner gravid.
Hos European Sperm Bank bliver vi ofte kontaktet med spørgsmål om, hvordan mænd kan forbedre deres sædkvalitet. Først og fremmest er nogle mænd blot født med en meget høj sædkvalitet med et højt sædtal.
De fleste mænd har det der kaldes en ’normal’ sædkvalitet, som primært måles ud fra fire parametre: total volumen, sædtal, motilitet og morfologi.
Sædtal
Normalt har man mellem 40 og 250 millioner sædceller pr. milliliter. Sædtal under 10 millioner opfattes som ringe.
Volumen
1,5 milliliter er en normal volume. En meget lav volume indikerer at sædblærerne ikke producerer nok væske, eller at kanalerne er blokerede. Det kan også indikere et problem med blærehalskirtlen.
Motilitet
Antallet af levende sædceller som en procentdel af det totale antal sædceller (bedømt på en 0-100% skala. Mindst 40% bør være motile).
Morfologi
Mindst 4% af sædcellerne bør være normale.
Sædkvalitet
Donorsæd
Donorsæd behandles i laboratorium, hvor de renses og fryses ned til -196 grader. Ikke alle sædcellerne overlever nedfrysningen, og derfor skal sæddonorer have ekstra god sædkvalitet. Hos European Sperm Bank accepterer vi kun donorer med høj sædkvalitet. Når vi modtager en sædprøve, kigger vi på kvaliteten efter oprensning, nedfrysning til -196 grader og optøning.
Vi accepterer kun kandidater, hvis sædprøve efter optøning indeholder 20 mio. levende (motile) sædceller pr ml. Er du en af dem?
Sædkvalitet
Nedsat sædkvalitet
Din sædkvalitet kan være svingende over kortere eller længere perioder. Det er helt normalt. Kvaliteten af sæd er også forskellig fra mand til mand.
Hvad kan medvirke til nedsat sædkvalitet?
I Danmark og mange andre lande har mænds sædkvalitet været dalende de sidste mange år. I 2012 havde tre ud af fire danske mænd nedsat sædkvalitet.
Ved længerevarende sygdom kan sædkvaliteten forringes kraftigt og i nogle tilfælde gøre, at man bliver steril. Derfor kan det i visse tilfælde være en god idé at gemme sin sæd i et sæddepot, inden man påbegynder fx kemoterapi. Hvis du er usikker på din sædkvalitet, kan du få testet din sædkvalitet hos os.
Men selvom du er sund og rask, er der også mange ting, der kan påvirke din sædkvalitet:
Feber
Feber er en afgørende faktor for, om man har god sædkvalitet. Har man indenfor de seneste 3 måneder haft feber, kan dette have stor indflydelse på sædkvaliteten, fordi sædceller er ca. 3 måneder om at blive dannet og modnet.
Varme
Sædceller er følsomme over for varme og kan ikke overleve længe i høje temperaturer. Selvom kroppen har kompenserende mekanismer såsom svedproduktion og justering af pungens afstand fra varmen, bør følgende undgås:
- Ophold i sauna
- Lange, varme bade
- Solarium og overdreven solbadning
- Stramme bukser
Alder
Selvom det er muligt for mænd at få børn i en høj alder, nedsættes sædkvaliteten, sædens volumen og sædcellernes motilitet (mængden af sædceller) med alderen.
Hormoner
Anabolske steroider og anden brug af hormoner kan føre til nedsat sædkvalitet. Dog gennemlever kroppen også naturlige hormonelle forandringer, hvilket kan medføre naturlige udsving i sædkvaliteten.
Fødevarer
For meget kaffe, alkohol og cola kan føre til nedsat sædkvalitet.
Rygning
Tobaksrygning – både cigaretter og cannabis – kan nedsætte sædkvaliteten.
Andre faktorer
Udover ovenstående kan din sædkvalitet også blive påvirket af fx overvægt, stofmisbrug, mangel på eller overdrevet motion, stress og for lidt søvn.
Bliv sæddonor
Ansøg nu
Indtast dit fødselsår
Hvor vil du gerne donere?
Vælg dato for din aftale
Det er vigtigt, at du ikke har udløsning 48 timer inden du afgiver en sædprøve
Vælg et tidsrum
Desværre kan du ikke ansøge om at blive sæddonor
For at være sæddonor skal man være mellem 18 og 45 år gammel. Den sidste mulige dato for donation er dagen før en donor fylder 46. En donor skal donere i mindst et år, og da tiden til processering og screening af ansøgere skal tages i betragtning, modtager vi ikke ansøgninger, når der er mindre end 15 måneder til ansøgers 46 års fødselsdag. Vi beklager ulejligheden.