Kom godt fra start

Sædtyper og behandlingsformer

Donorsæd bliver solgt som sædstrå og findes i to versioner.

Intrauterin Insemination

Intracervical Insemination

IUI-sædstrå kan bruges til alle fertilitetsbehandlinger, hvor ICI-sædstrå kun benyttes til vaginale inseminationer, eller når din klinik foretrækker at oprense sæden selv.

Vil du lære mere om vores IUI-sædstrå og ICI-sædstrå, kan du læse mere herunder.

IUI-sædstrå (Intraterin Insemination) indeholder sædceller, der er blevet behandlet (oprenset) i sædbanken. Inden kryopræserveringen adskilles de motile sædceller fra sædvæsken ved hjælp af gradientcentrifugering. Herefter vaskes og koncentreres sædcellerne for til sidst at blive fortyndet med en kryopræserveringsvæske. Når din klinik modtager vores IUI-sædstrå, er de klar til brug og behøver ikke yderligere behandling inden insemination. Omkring ægløsning sættes IUI-sæden direkte op i livmoderen ved at føre et kateter op gennem livmoderhalsen. På den måde forkortes den tur, sædcellerne selv skal tilbagelægge for at nå frem til ægget i æggelederen. Samtidig øges chancen for graviditet i forhold til samleje, da sædcellerne lægges op på det rigtige tidspunkt i kvindens cyklus.

 

ICI-sædstrå (Intra Cervical Insemination) indeholder alle de naturligt forekommende sædvæsker og celler, men ikke færre motile sædceller. ICI-sæden benyttes ved vaginal insemination og sættes højt op i skeden tæt på livmoderhalsen. Kun de mest motile sædceller er i stand til at passere gennem slimen i livmoderhalsen og op i livmoderen, ligesom ved samleje.

Ønskes ICI-sæd anvendt til IUI-behandlinger, skal sæden oprenses på klinikken, før den anvendes, da kun sædcellerne må lægges op i livmoderen. Uoprenset sæd, der placeres direkte i livmoderen, kan forårsage en livstruende allergisk reaktion (anafylaktisk chok).

MOT10+ eller MOT20+

Antal sædceller i et sædstrå

Hvor IUI og ICI beskriver hvorvidt sæden er oprenset eller ej, er MOT en beskrivelse af antallet af sædceller i sædstrået. Så hvad betyder MOT egentlig?

Behandlingsformer

IUI-behandling

IUI-behandlinger anbefales til kvinder, der ikke har kendte fertilitetsproblemer. IUI-behandlingen foregår ved, at oprensede sædceller insemineres direkte i livmoderen gennem et kateter. Derved øges muligheden for, at et større antal sædceller når frem til ægget, hvormed chancen for graviditet bliver større.

Oftest foretrækker klinikkerne at bruge IUI-strå til denne type inseminering. Nogle klinikker bruger ICI-strå, da de gerne selv vil oprense donorsæden. Til IUI-behandlinger anbefaler vi altid, at du køber sædstrå på MOT20+ af hensyn til dine graviditetschancer. Læs mere

Andre typer af fertilitetsbehandlinger

Fra den 1. juli 2018 er det ifølge dansk lovgivning ikke længere tilladt for sædbanker at sende sædstrå til hjemmeinsemination direkte til private hjem. Alle kvinder og par, der ønsker hjemmeinsemination, skal sørge for at få en sundhedsfaglig person eller klinik med i forløbet. En sundhedsfaglig person kan fx være en læge, jordemoder eller sygeplejerske.

Den nye lov skal sikre større gennemsigtighed, så vi bedre kan kontrollere antallet af graviditeter og sporbarhed fra hver enkelt sæddonor.

 

Ved IVF-behandlingen sker befrugtningen af kvindens æg i et laboratorium. De modne æg isoleres fra kvinden og lægges i en petriskål. IVF-behandling bliver på dansk omtalt som reagensglasmetoden. Et par dage efter befrugtningen bliver det bedst udviklet æg placeret i kvindens livmoderhule, for at det kan sætte sig fast i slimhinden, og herefter kan det udvikle sig til et foster. Til denne type behandling benyttes oprenset sæd, og du kan anvende enten sædstrå på MOT10+ eller MOT20+.

ICSI-behandlingen er også en behandlingsform, hvor befrugtningen af ægget sker i et laboratorium. Ved en ICSI-behandling injiceres en sædcelle ind i midten af ægget ved hjælp af en lille kanyle. Denne behandlingsform anbefales i tilfælde med alvorlig mandlig infertilitet, eller når antallet af tilgængelige æg  er meget lavt. Som ved IVF-behandlinger, kan både MOT10+ og MOT20+ donorsæd anvendes, men ICSI er dog sjældent relevant ved brug af donorsæd.  

Valg af fertilitetsklinik

Som sædbank er vi garant for donorsæd af bedste kvalitet. Selve behandlingen med sæden foregår på en fertilitetsklinik. Hos klinikken bliver du testet, og efter et rådgivningsforløb bliver det besluttet, hvilken behandling der er bedst til dig.

Vi samarbejder med klinikker fra hele verden og hjælper derfor gerne med at finde en fertilitetsklinik.

Donorsøgning

Find din sæddonor lige her

Alle familier er forskellige, ligesom deres fortælling er unik. Derfor er det at finde den perfekte sæddonor til drømmebarnet, noget der centrerer sig om dig. Start din søgning med det, du synes, er allervigtigst.