Henriette valgte en sæddonor, da hun skulle stifte familie
Henriette Cranil er psykolog og mor til to syv-årige tvillinger, som er undfanget med hjælp fra en sæddonor. Her fortæller hun sin historie om at være selvvalgt enlig mor, og de spørgsmål, hun har tumlet med undervejs.
Da Henriette var først i trediverne, begyndte hun at forestille sig, hvordan det ville være at få børn. Billederne i hendes hoved af hende selv som mor blev mere og mere tydelige. Hun begyndte også at standse op for at se på børnetøj og bamser.
"Jeg kendte et lesbisk par, som var blevet gravide med hjælp fra en sæddonor. De var overvældet af lykke. Det inspirerede mig enormt".
"Jeg kendte et lesbisk par, som på det tidspunkt var blevet gravide med hjælp fra en sæddonor. De var i den syvende himmel, helt overvældet af lykke. For mig var det utroligt at være vidne til, og jeg blev enormt inspireret".
På det tidspunkt var Henriette single og lykkelig, og det gik rigtig godt med hendes karriere som psykolog. "Så blev det sommer, jeg var 34 år gammel, og jeg spurgte mig selv, hvad jeg egentlig gik og ventede på i forhold til at få børn. Svaret var selvfølgelig en kæreste, som kunne være "mit livs kærlighed", men den slags kærlighed dukker ikke altid op bare fordi man ønsker det". Derfor besluttede hun at bytte om på rækkefølgen og blive solomor først og så satse på at finde en kæreste senere i livet.
Oplevelsen med at blive gravid og blive mor
Derefter gik det stærkt, og få måneder senere var Henriette gravid. Da hun var 5-6 uger henne, gik hun til sin første scanning på hospitalet. Dér fik hun én af sit livs største og bedste overraskelser: Der var to hjerteslag. Henriette skulle have tvillinger! I dag er hun mor til en dreng og en pige på syv et halvt. Syv et halvt intense, vilde, berigende, foranderlige, forskellige, sjove, kærlige og af og til udmattende år.
Beslutningen om at blive mor på egen hånd var let at træffe for Henriette, men hun skulle også igennem mange overvejelser undervejs. Skulle hun vælge en non-contact (også kaldet anonym) eller en åben donor? Hvad nu, hvis hun ikke kunne få børn? Hvordan er det at vokse op uden en far? Hvordan vil omverdenen reagere? Hvordan taler man med sine børn om, at de er undfanget ved hjælp af donorsæd?
Støtte til andre, som overvejer at få donorbørn
I dag er et af Henriettes specialer som psykolog at rådgive enlige og par om at blive forældre med hjælp fra en donor – i hele forløbet fra overvejelsesstadiet til de mange faser med spørgsmål og dilemmaer, man kommer ud for som forældre.
"Igennem mit arbejde, og ved at dele min historie, håber jeg på at inspirere andre, der overvejer at blive forældre og give dem modet til at træffe den beslutning, som er rigtig for dem".
Relaterede artikler
Stolt sæddonor: Kernen for mig er at hjælpe andre
Kun cirka 7 procent af de mænd, der ansøger om at blive sæddonor, kommer gennem nåleøjet. Peter på 22 år er en af dem. Han deler her sine overvejelser om at donere sæd: Hvordan reagerede familien, hvorfor er han ID release donor, og hvad nu, hvis han ændrer holdning?
Regnbuefamilies søgen efter en sæddonor: fra grå marked til professionel sædbank
Det tysk-engelske par Hayley og Katja Schönberg har været på en begivenhedsfuld rejse, inden de kunne byde deres lille datter velkommen til verden. En rejse med afstikkere ind i en for dem - indtil da - ukendt verden: Det grå marked for sæddonation. Parret advarer på det kraftigste andre fra at begive sig derud.
Donorbarn om sin søgen efter halvsøskende: "Jeg var nysgerrig på dem, jeg deler gener med"
22-årige Rikke Jespersen har otte donorhalvsøskende, som alle er kommet til verden med hjælp fra samme sæddonor. Her fortæller hun om sine overvejelser, da hun valgte at lede efter søskende, og de tanker hun gjorde sig undervejs.