Test af ansøgere
Screening
Rigtig mange ønsker at gøre en forskel ved at være sæddonor hos os. Det kræver god sædkvalitet, og ikke alle leverer en kvalitet, der er høj nok til at blive sæddonor.
Screening
Screeningsprogram
Vores screeningsmetode er grundlaget for hele vores eksistensberettigelse som sædbank. Den har været omdrejningspunktet for vores virksomhed siden starten i 2004, og vi ændrer og opdaterer den løbende. Vores screeningsprogram overholder de nationale regler og opfylder og overgår EU's krav til screening.
Forklaring af donorgodkendelsesprocessen
Vidste du, at kun 5-7 % af de personer, der ansøger om at blive sæddonorer, bliver godkendt som donorer?
I denne video forklarer donorkoordinator Lilian vores donorgodkendelsesproces til Jo og Viv, et LGBT-par, der dokumenterer deres vej til forældreskab på Instagram.
Her får du svar på almindelige spørgsmål som "Hvor lang tid tager det at blive donor?" og "Hvad er de forskellige trin i donorgodkendelsesprocessen?”
Screeningsprogrammet
Når den potentielle sæddonor besøger sædbanken første gang, afgives en prøve. Vi tester sædkvaliteten og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.
Vores donorkoordinatorer afdækker sygdomme i sæddonors familie i tre generationer. Formålet er at sikre, at der ikke er historik med alvorlige arvelige sygdomme. Familiehistorien danner grundlag for godkendelse af sæddonor af vores Medical Team, som er kliniske genetikere.
Sæddonoren rådgives om, hvad det betyder at være sæddonor i vores sædbank. Herunder ID release og No ID release sæddonor.
Endnu en sædprøve testes, og igen tjekkes sædkvaliteten og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.
Vores læge foretager en grundig fysisk sundhedsundersøgelse, hvor det sikres, at donor er sund og rask, ikke har nogle abnormiteter og ikke lider af arvelige sygdomme.
Der bliver taget blod- og urinprøver på sæddonor. Der testes for infektionssygdomme, genetisk recessive sygdomme og der laves en kromosomanalyse. Resultaterne evalueres og godkendes af vores Medical Team, som er kliniske genetikere.
Sæddonor gennemfører en personlighedstest, der inkluderes i hans profil.
Sæddonor modtager yderligere rådgivning, optager et lydinterview og laver en håndskreven note.
Endelig godkendelse af sæddonor sker af vores Medical Team.
Alle sæddonorer testes løbende, så længe de er sæddonorer hos os.
Til trods for vores omfattende screeningsmetode, kan risikoen for overførsel af genetisk/arvelig sygdom ikke fuldstændig elimineres. Den marginale risiko kan yderligere reduceres via gentest af kvinden. Læs mere om GeneXmatch.
Før
Hvad screener vi for, inden donoren bliver optaget?
I European Sperm Bank screener vi vores donorer for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme og seksuelt overførte smitsomme sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art.
Vores sæddonorer er udvalgt på baggrund af en række forskellige parametre i vores screeningsproces:
- Kvaliteten af sæd og antal sædceller
- Genetic Risk Assesment, baseret på helbredsoplysninger fra min. tre generationer med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom
- Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand
- Test for seksuelt overførte sygdomme
- Genetiske test inkl. kromosomundersøgelse samt test af smitsomme sygdomme
- Personlighedsvurdering
Kan en ansøger ikke godkendes i bare én af de listede kategorier, kan ansøgeren ikke være en del af vores sæddonorprogram.
Efter
Hvad sker der efter, at sæddonor er godkendt?
Efter en ansøger er godkendt som sæddonor i vores donorprogram, fortsætter vi med at teste ham for smitsomme sygdomme. Det gør vi hver tredje måned både ved hjælp af en serologisk test og NAT/NAAT -screening.
I tilfældet af at vi finder nogen former for infektioner, vil sæddonoren sættes i karantæne, til sygdommen er behandlet. Ved infektioner med hepatitis B, hepatitis C, syfilis, HIV I/II, HTLV I/II, Ebola bliver han diskvalificeret helt som sæddonor.
Ved hver enkelt donation afdækker vi desuden, om der er nye oplysninger, vi bør reagere på. Et eksempel er sæddonorens rejseaktivitet og hvis relevant, igangsætter vi yderligere undersøgelser for rejserelaterede infektioner.
Hvornår bliver donationerne frigivet?
Vi følger de nationale og internationale lovgivninger og sæddonorens enheder frigives først, når det er sikret, at han ikke havde nogle af de smitsomme sygdomme på de pågældende donationsdage.
Gennemgang af helbredshistorik
Under screeningsprocessen gennemgår vi donorkandidatens og hans familiemedlemmers helbredshistorik.
Formålet med gennemgangen er at minimere risikoen for, at en donor overfører en alvorlig sygdom til børn, der er undfanget med dennes sæd.
Vi taler med donorkandidaten og indsamler oplysninger om lidelser, der påvirker ham eller hans familiemedlemmer. Vores Medical Team og kliniske genetikere vurderer derefter sandsynligheden for, at en given sygdom er arvelig, eller om den er forårsaget af andre faktorer, såsom en usund livsstil (f.eks. rygning, dårlig kost, overdrevent alkoholforbrug).
Som en del af godkendelsesprocessen skal donorkandidaten også gennemgå en fysisk undersøgelse hos en specialuddannet praktiserende læge.
Hvis vores Medical Team konkluderer, at der er en øget risiko for, at børn kan arve en alvorlig sygdom fra donorkandidaten, diskvalificeres han.
Vil du gerne have mere at vide?
Hvis du gerne vil have mere at vide om gennemgangen af helbredshistorikken, kan du downloade en PDF, der forklarer processen mere detaljeret.
Autosomale recessive sygdomme
Hvilke kriterier tages der højde for under screeningsprocessen for donorkandidater?
Vi optager IKKE mænd med en unormal kromosomanalyse (karyotype) og/eller som er bærere af en eller flere af følgende sygdomme:
- Cystisk fibrose (CF), mucoviscidose. For den enkelte donor vil antallet af undersøgte sygdomsdisponerede mutationer i cystisk fibrose variere fra 29 mutationer til alle kendte afhængigt af, hvornår donor er optaget i donorprogrammet.
- Spinal muskelatrofi (SMA) blev indført hos alle aktive donorer fra januar 2015.
- Non-syndromisk medfødt døvhed (DFBN1) blev indført hos alle nye donorer fra juni 2016.
- Alfa- og beta-thalassæmi og seglcelleanæmi.
- Tay-Sachs blev indført hos alle nye donorer fra juli 2019
Vores donorers CMV-status
CMV er en almindelig infektion, som de fleste mennesker får på et tidspunkt i deres liv. Vi tester regelmæssigt alle vores donorer for at bestemme deres CMV-status.
Hvad er CMV?
CMV (cytomegalovirus) er en herpesvirus, der overføres gennem spyt eller kropsvæsker. Det er en almindelig infektion, som de fleste mennesker får på et tidspunkt i deres liv.
Langt de fleste CMV-infektioner er harmløse, og de fleste oplever ingen symptomer. Nogle mennesker kan udvikle lette symptomer, der minder om en forkølelse eller influenza. I sjældne tilfælde kan CMV forårsage helbredsproblemer for ufødte børn.
Når først en person er blevet inficeret med CMV, forbliver virussen i dvale i kroppen, men den er ikke smitsom. Virussen kan dog genaktiveres, hvis personens immunforsvar svækkes.
Risikoen for, at donorsæd overfører CMV til kvinder eller ufødte børn, er ekstremt lav. For en sikkerheds skyld kasserer vi alligevel donationer fra donorer med en aktiv CMV-infektion.
Sådan skelnes mellem en aktiv CMV-infektion og en i dvale
Vi tester regelmæssigt alle vores donorer for at bestemme deres CMV-status. Det gør vi ved at screene deres blod for de to typer CMV-antistoffer: IgM og IgG.
Når en person bliver inficeret med CMV, bekæmper kroppen virussen ved at producere antistofferne IgM og IgG (forkortelse for "immunglobulin M" og "immunglobulin G").
Hvad er IgM-antistoffer? Denne type antistoffer er til stede i blodet hos en person, der har en aktiv (ny eller reaktiveret) CMV-infektion, som kan smitte andre.
Hvis en donor tester positiv for IgM-antistoffer, kasserer vi de donationer, vedkommende har doneret i løbet af den periode, han har være aktivt inficeret med CMV. Vi er i stand til at gøre dette, fordi vi screener donorer regelmæssigt og ikke frigiver donationerne til salg, før testresultaterne er negative for en række infektionssygdomme, blandt andet CMV.
Hvad er IgG-antistoffer? IgG-antistoffer er til stede, hvis en person har haft en CMV-infektion på et tidspunkt i sit liv. Virussen er ikke aktiv – og dermed ikke smitsom – medmindre doners blod også indeholder IgM-antistoffer.
Oplysning om en donors CMV-status
Hvis du gerne vil kende en bestemt donors CMV-status, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller chat. Du finder vores kontaktoplysninger nederst på denne side.
Se hvilke sygdomme vi tester for
Undersøgelse via blodprøve
- HIV I/II
- HTLV I/II
- Hepatitis B
- Hepatitis C
- Syfilis
- CMV
Undersøgelse via urinprøve
- Klamydia
- Gonorre
Baseret på sæddonorens rejseaktiviteter vil han også blive testet for
- Zika
- West Nile Fever
Se hvilke typer af undersøgelser vi udarbejder
ABO - Rh blodtypebestemmelse.
Undersøgelserne viser sæddonorens antal og størrelse af røde blodlegemer, antal hvide blodlegemer, antal blodplader og blodprocent.
Undersøgelserne viser donors levertal, nyretal, kolesteroltal, jernniveau og blodsukker.
Gennemgang af helbredsoplysninger fra minimum tre generationer i donors familie med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom.
Kromosomundersøgelse og test for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme med autosomal recessiv arvegang.
Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand.
Test af seksuelt overførte sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art. Testen sker enten via blod- eller urinprøver.
Minimer risikoen for 400+ sygdomme
Vi screener vores donorer grundigt, men som kommende mor påvirker dine gener også dit barns helbred. Ved at screene dine gener for arvelige sygdomme får du en større tryghed under din graviditet.