Donorhalvsøskende – hvad skal du overveje?

Som sædbank har vi ikke en holdning til, hvad der er rigtigt eller forkert, når det kommer til donorhalvsøskende. Vores budskab er, at det er et område, som er vigtigt at forholde sig til, og at vi altid bør have barnets tarv for øje. Uanset hvordan du som forælder vælger at gribe det an.

Men hvordan introducerer man overhovedet begrebet donorhalvsøskende for sit barn?

Henriette Cranil, psykolog og mor til donorundfangede tvillinger på 11 år, har taget snakken gradvist og fyldt flere aspekter på efterhånden som børnene er blevet ældre:

”Jeg har helt fra begyndelsen i min egen proces med sæddonor, graviditet og i tvillingernes yngste år været helt åben og ærlig. Vi har et stort netværk af og fællesskab med donorbørn og donormødre, og jeg og mine børn har spejlet os i dem. I takt med at børnene er blevet ældre, har vi udbygget samtalerne om potentielle donorsøskende mere og mere. Fra 7-års alderen kunne vi tale om flere aspekter. Vi så fx en fin, lille film om drengen Ludvig, som opsøger donorhalvsøskende.

Det var en meget konkret måde at tale om det på. Vi har taget snakken i dryp, og det er en samtale, vi slet ikke er færdige med,” siger Henriette Cranil og fortsætter:

”For mine børns vedkommende har nysgerrigheden mere handlet om donor. Og det er det samme, jeg hører i mit netværk. Jeg har talt med mine børn om det potentielle antal donorhalvsøskende, og at der helt sikkert ER nogle derude, men endnu ikke på så dybt et niveau. Det har også en betydning, at jeg i sin tid valgte en anonym donor. Det er på godt og ondt, at vi intet ved om ham. Og det er tvillingerne flasket op med. Indtil nu har mine børn ikke udvist den store nysgerrighed eller stillet spørgsmål om deres donorhalvsøskende, og det indikerer for mig, hvor de er i deres proces.”

Hvis du er der i dine overvejelser, hvor du ønsker at finde og opsøge dit barns donorhalvsøskende er det første spørgsmål, du kan stille dig selv: Hvad er min motivation? Er det din personlige nysgerrighed, eller ønsker du, at dit barn reelt skal lære dets donorhalvsøskende at kende – og dermed at I potentielt udvider jeres omgangskreds? Uanset dine motiver er det vigtigt at fokusere på barnets behov, og derfor bør du, hvis det er muligt, tale med barnet først.

For nogle donorbørn er det en glæde at finde og møde donorhalvsøskende. Andre føler, at oplevelsen rejser flere spørgsmål end svar, eller at de simpelthen ikke har et behov for at opsøge donorhalvsøskende. Det kan også vise sig, at det at møde andre familier med donorbørn måske er nok.

Henriette Cranil har indtil nu valgt ikke at være opsøgende.

”Det er ikke et definitivt fravalg. Men vi skal have et rigtigt behov for, at det giver mening. Jeg har taget udgangspunkt i børnenes alder, og de skal selv vælge det til, hvis de ønsker det. Det spiller helt sikkert ind, at de er tvillinger, for de har hinanden døgnet rundt. Jeg ville have tænkt det anderledes, hvis de var alene. Så var det mere nærliggende at opsøge donorhalvsøskende,” fortæller Henriette Cranil:

”Der kan gå tre-fire måneder imellem, at vi har snakken, og samtalerne er 100 % initieret af mig. Jeg har brug for at se en tydelig og mere vedvarende interesse, før jeg synes, at det vil være rigtigt i vores situation at være opsøgende. Men det skulle ikke undre mig, at vi engang i fremtiden vil opsøge donorsøskende. Mine børn skal være helt frie til at træffe den beslutning, når de er klar, og jeg vil altid støtte og hjælpe.”

På hvilket tidspunkt er det passende at begynde at lede efter donorhalvsøskende? Når barnet stadig er lille, i teenageårene eller først i voksenlivet?

Yngre børn kan være mere trygge ved tanken om at få nye relationer og accepterer måske situationen lettere end ældre børn. I teenageårene, som i forvejen er en udfordrende tid, kan det være forvirrende at skulle tage stilling til donorhalvsøskende, som dit barn måske slet ikke havde overvejet eksistensen af. Samtidig kan teenageårene faktisk også være et godt tidspunkt, fordi donorhalvsøskende, hvis de er jævnaldrende, vil være i stand til at danne deres egne bånd og relationer.

Igen: Der er intet facit.

Hold altid øje med adfærd, der viser, at barnet har det svært med situationen, og understreg, at barnet altid kan komme til dig med spørgsmål og refleksioner. Undgå at komme til at presse et barn til at være i dialog med donorhalvsøskende, hvis barnet ikke er fortrolig med ideen – uanset hvor gode dine intentioner er.

Maria Pilo bor i Ølstykke, arbejder som pædagog og er mor til 3-årige Albert. Hun oplevede, at det at få kontakt til en anden mor med et barn fra samme sæddonor var en tryghed, fordi hun dermed har så meget information som muligt.

Da Albert var et par måneder gammel, rettede Maria Pilo henvendelse i en gruppe på Facebook, og efter kort tid fik hun kontakt med en kvinde fra Jylland. Den anden mor sendte Maria en mail, hvor hun beskrev sig selv og hendes søn. Nu mødes de to med deres drenge et par gange om året.

”Jeg er rigtig glad for relationen, og den er en form for sikkerhedsnet for mig. At jeg kan give Albert så mange oplysninger som muligt og nogle at spejle sig i. Jeg vil gøre hvad som helst for, at Albert ikke en gang i fremtiden skal bebrejde mig for mit valg, og jeg vil gerne kunne tilbyde ham så mange svar som det nu er muligt i vores situation. Det er et forsøg på at helgardere mig,” fortæller Maria Pilo, som er gravid med endnu en lille dreng, der kommer til verden til sommer:

”Jeg har kun fundet den anden mor, og jeg søger heller ikke. Jeg betragter ikke relationen som familie. Jeg har valgt samme sæddonor igen, og det er Albert og hans kommende lillebror, som er brødre. Men det er sjovt at kunne sammenligne drengene. De er ens af statur, lange og slanke med samme mund- og næseparti. De er som gode venner for os lige nu, og det er mit udgangspunkt. Det kan sagtens være, at det ændrer sig i fremtiden. Nu og her er det relationen mellem os mødre, som skal bære kontakten de næste mange år. Hvis Albert engang i fremtiden ønsker mere info og nære relationer med flere donorhalvsøskende, vil jeg altid støtte ham.”

At se fysiske træk spejlet i et andet menneske kan for mange donorhalvsøskende give en følelse af at have udvidet familien og omgangskredsen. Det kan samtidig være en overvældende oplevelse. Og det er ikke givet, at du – uanset om du er barn eller forælder – vil føle en umiddelbar samhørighed bare fordi jeres familier har fået hjælp af samme donor.

Processen kan også være præget af udsving undervejs. Hvis du vælger at opsøge dit barns donorhalvsøskende, så tag et skridt ad gangen. Børns fantasi kan være stærk, og deres forventninger kan være meget anderledes end virkeligheden. Som forælder skal du være klar til at håndtere det og støtte dit barn, hvis det første møde ikke går som ønsket. Husk, at det på den lange bane er barnet, der får mest ud af oplevelsen. Og at det i øvrigt slet ikke er givet, at barnet ønsker denne nye kontakt.

Identiteten af dit barns donorhalvsøskende er kun begyndelsen. Der kan også opstå et hav af spørgsmål fra dit barn omkring undfangelse, hvorfor du brugte en donor, hvem personen er og en lang række andre store og følelsesladede spørgsmål.

Det er også værd at overveje, at andre donorfamilier kan være ivrige efter at blive klogere på dit barn og jeres familie. Hvis du bliver kontaktet af en anden forælder til en donorhalvsøskende eller et donorbarn, så giv både dig selv og dit barn tid til at finde ud af, hvordan du og I har det med det. Der er ikke et rigtigt eller forkert valg. Det er helt ok at takke nej.

Og det gælder i det hele taget for beslutningen om at opsøge donorhalvsøskende eller ej.

Giv dig tid, overvej fordele og ulemper. Hvad er bedst for dit barn og din familie? Processen kan ikke sættes på formel, og et fravalg kan være lige så godt og lige så vigtigt som et tilvalg. Beslutningen behøver ikke at være definitiv. Hvis du er i tvivl, så vent.

Som Henriette Cranil formulerer det:

”Der er gode argumenter for begge valg, og det er ikke sort/hvidt. Jeg synes, man skal være sine bevæggrunde bevidst. Det kræver tid, omhu, og formen skal være på plads. Det må ikke kun være drevet af sporadisk nysgerrighed. Man skylder børnene at være klar over, hvad det er, vi sætter i gang. Etikken skal være i centrum.”

• Hvad er dine bevæggrunde – hvorfor ønsker du at opsøge eventuelle andre familier, der har brugt samme donor?
• Respekter dine egne og dit barns grænser. Tillad dig selv og dit barn at ændre mening
• Vær realistisk – især i forhold til den situation, hvor forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden
• Inddrag dit barn så vidt muligt. Overvej timingen og hav fokus på barnets tarv
• Husk, der er ikke noget korrekt svar. Gør, hvad der føles rigtigt for jeres familie