Gravid på trods af PCOS takket være kunstig befrugtning: „Jeg opgav aldrig håbet om at få mit ønskebarn“
Sarah er 27 år, bor i Berlin og fik for flere år siden stillet diagnosen PCOS. På trods af det er hun i dag lykkeligt gravid i syvende måned gennem kunstig befrugtning ved hjælp af sæddonation. Her fortæller den selvvalgte singlemor om de op- og nedture, hun gennemlevede på rejsen til at få sit ønskebarn.
Matilde Hansen
Det har altid været Sarahs store drøm at få et barn. Men i 2019 fik hun stillet diagnosen polycystisk ovariesyndrom, PCOS, og fik konstateret konstateret insulinresistens. Det er faktorer, der gør en naturlig graviditet vanskelig eller helt forhindrer det. Sarahs verden brød sammen. „Diagnosen trak tæppet væk under mig. På det tidspunkt var jeg single, og hele min forestilling om en familie blev rystet."
Men Sarahs ønske om at få et barn blev kun endnu større med de nye omstændigheder. „Min første tanke var: Hvilke muligheder har jeg nu? Min research bragte mig hurtigt til begrebet selvvalgt singlemor. Jeg havde på fornemmelsen, at det kunne være en mulighed for mig.“ Gennem en YouTube-Video hørte Sarah om sædbanker, og at de er lovlige i Tyskland. Hun undersøgte endnu mere og læste blogs og websider: „Begreber som fertilitetsklinik, sædbank eller kunstig befrugtning havde aldrig været noget, jeg havde beskæftiget mig med i mit liv.“
Det var godt at vide, at man ikke var alene, og at rigtig mange kæmper og er nødt til at kæmpe for at få børn.
For Sarah stod det klart, at hun ville søge hjælp i en sædbank. „Det er den mest sikre måde, det er hygiejnisk og kontrolleret. Jeg har ikke tillid til privatpersoner, der kun er interesseret i at donere sæd på den naturlige måde. Jeg ønskede ikke at lære donoren at kende eller at have nogen form for interaktion med ham."
Sarah fik støtte fra sit netværk - både privat og på arbejdet. Efter flere måneders research afslørede hun sin plan for sin lillesøster, som hun har et tæt forhold til. Som tiden gik og på grund af de undersøgelser, hun skulle igennem, indviede hun også sin nærmeste familie og en arbejdskollega. „Alle støttede mig lige fra starten, fulgte mig til mine aftaler eller afløste mig på arbejde. Jeg følte mig hele tiden tryg, og jeg fik aldrig nogen negative kommentarer.“ Hun fik også meget opbakning online. „Samtaler på Instagram og med andre i samme situation var også til stor gavn. Det var godt at vide, at man ikke var alene, og at rigtig mange kæmper og er nødt til at kæmpe for at få børn.“
Jeg vil gerne opmuntre kvinder og sige, at de ikke må opgive ikke håbet.
„Begreber som sædbank, fertilitetsklinik og kunstig befrugtning blev pludselig en del af min hverdag.“
I oktober og november 2020 og igen i februar 2021 blev Sarah insemineret (IUI) - den mest almindelige form for kunstig befrugtning - men alle tre forsøg var negative. „Det var den samme donorsæd, den samme medicinering, en lignende cyklus. Hver gang var jeg helt euforisk og opfattede ethvert signal fra min krop positivt. Jeg overtolkede dem også og ødelagde mig selv mentalt ved at overtænke alt. Jeg græd og tvivlede." Sarah tog en pause, gav sin krop ro og fik det hele lidt afstand. „På den måde fandt jeg mig selv igen. Men ønsket om at få et barn var der stadig."
I august 2022 fik Sarah den første IVF (In-Vitro Befrugtning), dvs. kunstig befrugtning. Det resulterede i blot et enkelt befrugtet æg - og det satte sig ikke fast. Den hidtidige donor var ikke længere tilgængelig til IVF, så Sarah fandt en ny. „Det var igen spændende. Jeg brugte forskellige kriterier i processen. I min familie er alle høje; jeg er selv 1,90 meter. Derudover skulle han og hans familie være ved godt helbred, da vi har haft kræft i familien. En medarbejder ved European Sperm Bank formulerede det helt præcist: Jeg var ikke på jagt efter en perfekt partner, men en ideel donor, så jeg kunne bringe et sundt, aktivt og livsglad barn til verden."
Sarah satte alt på et bræt og startede i den næste cyklus med en ICSI (intracytoplasmatisk sædcelleinjektion). To blastocyster - dvs. fem dage gamle befrugtede æg - blev indsat, og et af dem blev siddende. „Det er mit lille mavemirakel i dag,“ siger Sarah.
Ved intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (ICSI) bliver sæd injiceret direkte ind i ægcellen i laboratoriet.
„Jeg var simpelthen ikke villig til at opgive mit ønske om at få et barn"
Gennem kunstig befrugtning er ønsket om at blive gravid endelig blevet til virkelighed for Sarah trods alle forhindringerne. „Jeg var simpelthen ikke villig til at opgive mit ønske om at få et barn. Jeg vidste hele tiden, at jeg først holder op, når jeg er gravid, og mit barn er blevet født." De seneste år er dog på ingen måde gået i glemmebogen. „Jeg vil gerne opmuntre kvinder og sige, at de ikke må opgive ikke håbet. Jeg har kæmpet for dette i to et halvt år og investeret mange penge, meget tid, mange tårer og meget energi. Nu er jeg gravid, og det har været det hele værd. Det er altid let at sige, når det er forbi, men jeg er den lykkeligste gravide kvinde i verden!"
„Jeg vil gerne opmuntre andre kvinder“
Sarah ser forventningsfuldt frem til sit nye liv som enlig mor. „Jeg ved slet ikke, hvad jeg glæder mig mest til. Jeg vil gerne være en god mor for min søn. Vise ham verden, lære ham familietraditionerne at kende og selv finde nye. Give ham følelsen af, at han er helt rigtig, som han er. Jeg og resten af familien er hans trygge havn. Hvis det lykkes, så har jeg gjort det godt."
Sarah har på sin rejse taget et skridt ad gangen og har hele tiden haft sit blik fast rettet mod ønsket om at få et barn. Hun har endnu en mulighed for fremtiden som enlig mor: „På min fertilitetsklinik opbevarer de stadig frosne befrugtede æg - hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt med en søskende."
Sarah er i et betalt samarbejde med European Sperm Bank.