Jeg sendte en ansøgning til sædbanken efter at have talt med en kammerat, som selv var donor. Jeg syntes tanken om at hjælpe andre var meget sigende; jeg fik testet min sædkvalitet og blev optaget i donorprogrammet.

Følelsen af at give noget, som kan skabe liv og gøre andre mennesker lykkelige, er et privilegium for mig.

Jeg har været sæddonor i snart tre år, og tanken om at hjælpe andre er faktisk grunden til, jeg bliver ved. Jeg er afklaret med, at jeg måske en dag bliver kontaktet af ”mine donorbørn”, og jeg vil gerne tale med dem, hvis de har behov for svar eller blot stille spørgsmål.

Da jeg blev godkendt som sæddonor, skulle der gøres mange overvejelser. Jeg fik muligheden for at hjælpe andre mennesker, sætte mit eget præg på samfundet og samtidig tjene en tiltrængt skilling. Noget, der også var vigtigt for mig i mine overvejelser, var at min familie støttede mig. Det kunne blive et ømt projekt at forklare 20 år hen i fremtiden uden mine forældres accept, så det ville jeg gerne have på plads.

For mig faldt det helt naturligt at ønske de andre ting; jeg har på nært hold oplevet, hvad det kan gøre ved en person ikke at kunne få børn, og hvis jeg kunne hjælpe i sådan en svær situation, ville jeg gerne gøre det. En anden ting er at sætte sit eget præg på verden, skabe en slags historie for ens gener. Selvom jeg måske ikke selv får børn, så ved jeg, at noget af mig lever videre. Den økonomiske del af det at være sæddonor er, for mig, blot en dejlig bonus. Jeg ser det ikke som ”løn”, men blot en simpel kompensation.

Min kone og jeg stod selv i en meget svær situation, da vi skulle have børn, og det bare ikke ville lykkes. Min kone fik tjekket sin fertilitet, og jeg fik tjekket sædkvaliteten. Da det viste sig, at det ikke var mig, der havde problemet, havde vi en snak om de forskellige metoder, der findes inden for fertilitetsområdet.

Vi snakkede også om, at det kunne være nødvendigt med en sæddonor, hvis det havde været min sæd, der ikke var god nok. Dermed opstod mit ønske om at hjælpe andre. Det var ikke en svær beslutning, da jeg sendte ansøgningen til sædbanken.

I min optik…ønsker man hjælp, må man også hjælpe andre! Jeg er i hvert fald, den dag i dag, stadig glad og stolt over at kunne hjælpe andre med at få deres drøm til at gå i opfyldelse.