Hos European Sperm Bank hjælper vi også, når du gerne vil donore din sæd til én, du kender personligt. Denne donortype kalder man kendt sæddonor eller privat sæddonor.
Vi tilbyder at oprense, nedfryse og fragte den sæd, der skal bruges ved behandlingen. Som kendt donor vil du ikke indgå i vores almindelige donorprogram, og sæden tilhører udelukkende dig og den valgte modtager.
Privat sæddonation
Hvordan fungerer kendt donor?
Vi analyserer og nedfryser én eller flere sædprøver, tager de nødvendige blod- og urinprøver og leverer sæden til den valgte fertilitetsklinik. Den endelige vurdering af den kendte donors egnethed som sæddonor for kvinden vil blive foretaget af fertilitetsklinikken.
Det kan være en god idé at få testet din sædkvalitet hos os, inden I går i gang med processen. En almindelig sædanalyse koster kun 500 kroner. Sædkvaliteten har stor betydning for antallet af nødvendige behandlinger og chancerne for graviditet.
Kendt donor
Hvad skal man vælge?
Vi tilbyder to forskellige pakker. Skal kvinden behandles med IVF eller ICSI, er Pakke 1 oftest tilstrækkelig. Skal kvinden derimod insemineres, kan Pakke 2 være en fordel at vælge, da insemination kan kræve en ekstra donation.
Pakke 1
- Sædanalyse og optælling (én ejakulation)
- IUI-ready oprensning (én ejakulation)
- Frysning
- Blodprøver: HIV 1+2, HBsAg, HepBc, HepC, Ultrio/NAT og Syfilis
- Urinprøve: Klamydia og Gonorré
- 6 måneders depot
- Èn levering i kvælstofstank til dansk klinik (inkl. retur af tank)
Pris: DKK 8.640,-
Prisen er inkl. 25% moms
Pakke 2
I Pakke 2 får du hele Pakke 1 plus en ekstra donation. Donationen skal laves maksimalt 7 dage efter første donation. Blodprøver og urinprøve tages sammen med den anden donation.
Pris: DKK 12.300,-
Prisen er inkl. 25% moms
Sæddepot
Opbevaring
Sædprøverne kan opbevares i 6 måneder. Ekstra tid kan købes, hvis der er brug for længere opbevaring.
Sædanalyse
Sådan får du den bedste sædprøve
For at få den bedste kvalitet til behandlingen, anbefaler vi, at der er gået mindst 72-96 timer siden sidste udløsning, når du leverer sædprøven.