Test af ansøgere

Screening

Rigtig mange ønsker at gøre en forskel ved at være sæddonor hos os. Det kræver god sædkvalitet og ikke alle leverer en kvalitet, der er høj nok til at blive sæddonor.

bliver afvist fordi deres sædkvalitet ikke lever op til vores krav

af de tilbageværende afvises pga. medicinske problemstillinger

bliver afvist på baggrund af andre problemstillinger senere i processen

Screening

Screeningsprogram

Vores screeningsmetode er grundlaget for hele vores eksistensberettigelse som sædbank. Den har været omdrejningspunktet for vores virksomhed siden starten i 2004, og vi ændrer og opdaterer den løbende. Vores screeningsprogram overholder de nationale regler og opfylder og overgår EU's krav til screening. 

Screeningsprogrammet

Når den potentielle sæddonor besøger sædbanken første gang, afgives en prøve. Vi tester sædkvaliteten og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.

Vores donorkoordinatorer afdækker sygdomme i sæddonors familie i tre generationer. Formålet er at sikre, at der ikke er historik med alvorlige arvelige sygdomme. Familiehistorien danner grundlag for godkendelse af sæddonor af vores Medical Director, som er klinisk genetiker.

Sæddonoren rådgives om, hvad det betyder at være sæddonor i vores sædbank. Herunder Open og Non-contact sæddonor.

Endnu en sædprøve testes, og igen tjekkes sædkvaliteten, og sædcellernes evne til at overleve nedfrysning og optøning.

Vores læge foretager en grundig fysisk sundhedsundersøgelse, hvor det sikres, at donor er sund og rask, ikke har nogle abnormiteter og ikke lider af arvelige sygdomme.

Der bliver taget blod- og urinprøver på sæddonor. Der testes for infektionssygdomme, genetisk recessive sygdomme og der laves en kromosomanalyse. Resultaterne evalueres og godkendes af vores genetiker.

Sæddonor gennemfører en personlighedstest der inkluderes i hans profil.

Sæddonor modtager yderligere rådgivning, optager et lydinterview og laver en håndskreven note.

Endelig godkendelse af sæddonor sker ved vores Medical Director.

Alle sæddonorer testes løbende, så længe de er sæddonorer hos os.

Til trods for vores omfattende screeningsmetode, kan risikoen for overførsel af genetisk/arvelig sygdom ikke fuldstændig elimineres. Den marginale risiko kan yderligere reduceres via gentest af kvinden. Læs mere om GeneXmatch.

Før

Hvad screener vi for, inden donoren bliver optaget?

I European Sperm Bank screener vi vores donorer for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme og seksuelt overførte smitsomme sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art.

Vores sæddonorer er udvalgt på baggrund af en række forskellige parametre i vores screeningsproces:

  • Kvaliteten af sæd og antal sædceller
  • Genetic Risk Assesment, baseret på helbredsoplysninger fra min. tre generationer med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx. arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom
  • Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand
  • Test for seksuelt overførte sygdomme
  • Genetiske test inkl. kromosomundersøgelse samt test af smitsomme sygdomme
  • Personlighedsvurdering

 

Kan en ansøger ikke godkendes i bare én af de listede kategorier, kan ansøgeren ikke være en del af vores sæddonorprogram.

Efter

Hvad sker der efter, at sæddonor er godkendt?

Efter en ansøger er godkendt som sæddonor i vores donorprogram, fortsætter vi med at teste ham for smitsomme sygdomme. Det gør vi hver tredje måned både ved hjælp af en serologisk test og NAT/NAAT screening. 

I tilfældet af at vi finder nogen former for infektioner, vil sæddonoren sættes i karantæne til sygdommen er behandlet. Ved infektioner med hepatitis B, hepatitis C, syfilis, HIV I/II, HTLV I/II bliver han diskvalificeret helt som sæddonor.  

Ved hver enkelt donation afdækker vi desuden, om der er nye oplysninger, vi bør reagere på. Et eksempel er sæddonorens rejseaktivitet og hvis relevant, igangsætter vi yderligere undersøgelser for rejserelaterede infektioner.

Hvornår bliver donationerne frigivet?
Vi følger de nationale og internationale lovgivninger og sæddonorens enheder frigives først, når det er sikret, at han ikke havde nogle af de smitsomme sygdomme på de pågældende donationsdage.

 

Autosomale recessive sygdomme

Hvilke sygdomme diskvalificerer vi for?

Donorer med en unormal kromosomanalyse (karyotype), og/eller som er bærere af en eller flere af følgende sygdomme, optages IKKE i vores donorprogram.

  • Cystisk fibrose (CF), mucoviscidose. For den enkelte donor vil antallet af undersøgte sygdomsdisponerede mutationer i cystisk fibrose varierer fra 29 mutationer til alle kendte afhængigt af, hvornår donor er optaget i donor-programmnet.  
  • Spinal muskelatrofi (SMA) blev indført hos alle aktive donorer fra januar 2015. 
  • Non-syndromisk medfødt døvhed (DFBN1) blev indført hos alle nye donorer fra juni 2016. 
  • Alfa- og beta-thalassæmi og seglcelleanæmi 

Hvis du vil kende teststatus for en specifik donor, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøgere med jødisk/ fransk-canadisk baggrund testes derudover for følgende

  • Blooms syndrom
  • Canavans sygdom
  • Familiær dysautonomi
  • Fanconis anæmi, type C
  • Gauchers sygdom
  • Mucolipidose, type IV
  • Niemann-Picks sygdom
  • Tay-Sachs sygdom

Se hvilke sygdomme vi tester for

Undersøgelse via blodprøve

  • HIV I/II
  • HTLV I/II
  • Hepatitis B
  • Hepatitis C
  • Syfilis
  • CMV

Undersøgelse via urinprøve

  • Klamydia
  • Gonorre

Baseret på sæddonorens rejseaktiviteter vil han også blive testet for

  • Zika
  • West Nile Fever

Se hvilke typer af undersøgelser vi udarbejder

ABO - Rh blodtypebestemmelse

Undersøgelserne viser sæddonorens antal og størrelse af røde blodlegemer, antal hvide blodlegemer, antal blodplader og blodprocent. 

 

Undersøgelserne viser donors levertal, nyretal, kolesteroltal, jernniveau og blodsukker

Gennemgang af helbredsoplysninger fra minimum tre generationer i donors familie med henblik på at minimere risikoen for, at donor kan være bærer af fx. arvelig brystkræft eller en anden dominant arvelig sygdom

Kromosomundersøgelse og test for de mest hyppige alvorlige arvelige sygdomme med autosomal recessiv arvegang. 

Grundig fysisk gennemgang af vores læge med henblik på at reducere risikoen for at donor ikke overfører en arvelig tilstand.

Test af seksuelt overførte sygdomme. Derudover ser vi løbende på infektioner af anden art. Testen sker enten via blod eller urinprøver. 

Screening

Hvad gør vi, hvis et donorbarn får en alvorlig sygdom?

Hvis et barn undfanget med donorsæd, får en alvorlig sygdom, vil vi foretage en genetisk risikovurdering, for at bedømme, hvad sandsynligheden er, for at en eventuel genetisk sygdom kan opstå hos andre donorbørn. Det kaldes ”gentagelsesrisikoen.”

Det er vores medicinske direktør, der er specialist i klinisk genetik og har mere end 20 års erfaring, der foretager vurderingen. Under hele forløbet vil vi være i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, der holder opsyn med forløbet.

Hvordan er forløbet?

Når vi modtager en indberetning om, at et donorbarn har en alvorlig sygdom, er processen generelt således.

Vi modtager en indberetning
Indberetter kan f.eks. være en klinik eller barnets forældre

Vi indhenter samtykke
Vi indhenter samtykke fra barnets forældre med henblik på at indhente relevante journaloplysninger om sagen.

Sagen vurderes af vores medicinske direktør
Vores medicinske direktør, der er klinisk genetiker, vurderer sagen. Risikovurderingen kan give en af følgende to udfald. 

Donor kan fortsat anvendes til behandling
I langt de fleste tilfælde vurderes det, at der ikke er en øget risiko ved at anvende donor og der foretages således ikke blokering.

Donor bliver midlertidig blokeret
Det betyder, at hans sæd ikke kan købes og han ikke kan bruges, mens vi vurderer, om donor udgør en risiko.

Donoren er under udredning
Vi undersøger, om donor kan være årsag til barnets sygdom, eksempelvis tester vi donor for den samme genfejl, som barnet har fået konstateret. Donoren er stadig blokeret.

Undersøgelsen afsluttes
Undersøgelsen kan give en af følgende to udfald:

Donor kan ikke konstateres som årsag til barnets sygdom

Hvis donor ikke er bærer af den samme genfejl som barnet ophæves blokeringen. I de få tilfælde hvor barnet ikke har fået en konkret diagnose, udarbejdes der en vurdering af risikoen for, at andre donorbørn kan få samme sygdom, det vil sige gentagelsesrisikoen. Den skal iflg. Vævsloven være 1%< for, at donor ikke udgør en øget risiko.

 

Donor er årsag til sygdommen

Donor vil blive blokeret permanent. Donor kan være årsag, hvis han er skjult bærer af den samme genfejl, som barnet er bærer af. En anden årsag til permanent blokering kan være en mistanke om en øget risiko ved at anvende donor vurderet på baggrund af de indberettede diagnoser hos børnene. 

Det er dog meget sjældent donor, der er årsag til barnets sygdom. Dette skyldes, at de fleste alvorlige sygdomme ikke er nedarvet.

Hvordan giver vi besked?

Vi bestræber os på at informere berørte parter på bedst mulig vis. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Donor udgør ikke en risiko
Hvis vores genetiker vurderer, at donor ikke udgør en øget risiko, bliver der kun sendt information til indberetter og Styrelsen for Patientsikkerhed

Donor blokeres midlertidigt
Hvis vores genetiker vurderer, at donor udgør en øget risiko,  udsender vi information til klinikker, der har behandlet med hans sæd, indberetter og Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Donors blokering ophæves eller donor blokeres permanent
Vi udsender information til alle klinikker, der har brugt donorens sæd, indberetter og Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis sæddonoren blokeres permanent, sender vi også information til de kvinder, der har et depot med donorens sæd hos os.

GeneXmatch

Minimer risikoen for arvelige sygdomme

Som en af de eneste sædbanker tilbyder vi, at du kan blive gen-matchet med en potentiel donor, så du bedre kan træffe det helt rigtige valg af donor.

GeneXmatch